BETJENING AF VARMEANLÆGGET ABF RODEN.
Boligens varmeforbrug afregnes efter energiforbrug og det er derfor en god ide at aflæse fjernvarmemåleren med jævne mellemrum (f.eks. hver 14. dag) og notere forbruget. Det giver et overblik over forbruget og eventuelle fejl på varmeanlægget, kan konstateres hurtigt og inden det koster ekstra på varmeregningen.
På varmemåleren kan man også aflæse, med hvilken temperatur fjernvarmevandet kommer ind i boligen (fremløbstemperaturen), og med hvilken temperatur det returneres til varmeværket (returtemperaturen). Jo større forskel, der er mellem fremløbs- og returtemperaturen, jo bedre udnyttes varmen i fjernvarmevandet, og jo lavere bliver varmeregningen.
Fremløbstemperatur
Fremløbstemperaturen styres af varmeværket. Returtemperaturen kan i korte perioder komme op på 40 grader uden at der er fejl på anlægget, men en høj returtemperatur, sammen med et forhøjet forbrug, kan også skyldes fejl på anlæggets reguleringsventil for varmt brugsvand (brugsvand = det varme vand som kommer ud af vandhanen – bruseren).
For at reducere risikoen for bakterievækst i varmeanlægget, anbefales det at temperaturen på det varme brugsvand holdes på ca. 50 grader. Brugsvandtemperaturen bør kontrolleres med et termometer (evt. et stegetermometer) og kan reguleres med temperaturregulatoren på varmeanlægget (højere tal = højere brugsvandstemperatur)
Gulvarmetermostater
Gulvvarmen kan reguleres med termostaterne placeret i bunden, af teknikskabet (højere tal = varmere gulv). I 2 plans husene er der også en termostat foroven.
Hvis der ikke er tilstrækkelig med varme til opvarmning, og temperaturen på det varme brugsvand er for lav, kan det skyldes snavs i varmeanlæggets snavssamler. Fejlen må kun udbedres af en VVS-installatør.
Før der kontaktes en VVS-installatør og ved eventuelle spørgsmål kontakt et bestyrelsesmedlem.
Aalborg fjernvarme tilbyder at tjekke dit fjernvarmeanlæg. Få tjekket dit fjernvarmeanlæg.
http://etvarmthjem.dk.d4dk.com/